top of page
Søg
  • Forfatters billedeVores HG

Sommeraktiviteter i HG

Hen over sommeren sker der rigtig mange spændende aktiviteter i HG.


Du kan altid holde dig opdateret på hjemmesiden www.voreshg.dk eller på Facebook.com/VoresHG for eventuelle ændringer og ekstra aktiviteter.


Du kan se en oversigt over alle aktiviteterne her:


Loppemarked 2 lørdage


Der afholdes loppemarked på Byens Arena (Høje Gladsaxe 21-29) lørdag d. 4. juli og lørdag d. 8. august mellem kl. 12.00-18.00.


Kom og gør et godt kup eller stil selv en bod op og sælg dine ting, og det er gratis at stå der. Du skal selv medbringe bord/tæppe at sælge fra og rydde op. Det er Ung til Ung, som står for det.


Aktiviteter på de sociale medier


På lune sommerdage er det oplagt at rykke ud i naturen og spise sin mad. Tag et billede af din sunde grillmad eller picnickurv og del det på vores facebookside, så er du med i konkurrencen om et gavekort til Netto. Konkurrencen starter i uge 30.


Der er flere konkurrencer hen over sommeren, Hold øje med ”Vores HG” på Facebook.


Hent Naturdetektivernes sommerkort


Sommerkortet over Høje Gladsaxes naturområde er færdigt. I sommerkortet er der ideer til forskellige aktiviteter, som du kan lave med hele familien i sommerperioden. Kortet kan hentes på Vores HG's kontor eller Høje Gladsaxe Bibliotek.


HG's Sommermix


Hver mandag mellem kl. 14 og 17 vil der være forskellige aktiviteter på græsset – under overskriften HG's SommerMix. Her vil politiet, Ung i Gladsaxe, Sundt Liv vejledningen m.fl. også være til stede og man kan både stille spørgsmål og lave aktiviteter - for både børn og voksne.


Fra kl. 18 til 20 vil Politiet være forskellige steder i HG – så kom og få en snak med din lokalbetjent.


Aktive eftermiddage for børn 6-12 år


I år starter vi noget nyt med aktive eftermiddage for børn i alderen 6-12 år


Nogle af dagene er aktiviteterne også for forældre. Aktiviteterne kan være lege, sport, kreative eller kunstneriske aktiviteter. Det er lokale unge, som er ansat i sommerperioden til at stå for aktiviteterne for børnene og være rollemodeller for en aktiv fritid.


Aktiviteterne vil enten foregå på græsset, Byens Arena eller på Kirketorvet. Hold øje med ugeplanen for at se hvor aktiviteterne foregår. 


42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page