Nyt kunst-projekt: Unge fortæller om livet i HG

March 27, 2019

 

 

'Jeg har taget nogle mega fede billeder af min mormor!'

Ordene er 19-årige Najmas. Najma er en af de unge, der i øjeblikket er en del af et kreativt projekt, som i disse uger folder sig ud i Høje Gladsaxe, og lige nu er hun i gang med at tage billeder til sit helt eget familieportræt.

Projektet er et samarbejde mellem organisationen Turning Tables Danmark, Fair Play/UNIG, Høje Gladsaxe Bibliotek, Vores HG og de lokale boligorganisationer. Gennem foto, film og musik lærer de unge at sætte ord på deres oplevelser, frustrationer, håb og drømme. Og det er præcis det, de unge gør.

Der trængsel i den 20 fods-skibscontainer, som står placeret på Høje Gladsaxe Torv, lige på parkeringspladsen ved Grønnemose Skole og Haraldskirken, og som er der, hvor de unge, der er interesserede i musik; skriver tekster, laver beats og indspiller vokaler. Udefra ligner det en ganske almindelig skibscontainer, som man kender dem fra havnebyer i hele verden. Men i stedet for ‘Mærsk’ står der ‘Turning Tables’ skrevet på siden, og åbner man døren til containeren, åbner man samtidig døren til en anderledes og kreativ verden.

Ligeså meget som containeren er et transportabelt og højteknologisk musikstudie, er det også stedet, hvor de unge kan koble fra og være en del af et fællesskab omkring deres passion for musik - uanset om man aldrig har skrevet musik før, eller om man er meget erfaren. En af dem som har fundet vej til containeren på Høje Gladsaxe Torv, er Rubaab på 25 år.

- Jeg kom herned, og havde min guitar med. For at være helt ærlig.. Første gang jeg så containeren, havde jeg faktisk ikke lyst til at gå derind, men da jeg så kom derind, så lignede det jo et rigtig studie, og der er mega hyggeligt, man føler sig virkelig velkommen, siger Rubaab.

Moon på 28 år er i gang med at skrive en sang om kærlighed, og han supplerer:  

- Det er et fedt koncept, og det er en rigtig god mulighed for de unge at få en smagsprøve på for eksempel et liv med  musik, forklarer han.

For Rubaab hjælper musikken hende på et personligt plan:

- Folk har alle mulige måder at ‘komme væk’ på. Med musikken kommer jeg på en måde i et andet univers, det er her og nu, og det er tilfredsstillende at kunne udtrykke sig igennem netop musikken. Det er vildt godt det her, for der har ikke været så meget af den slags - der nogle studier herude - men det her er en rigtig god mulighed, det koster ikke penge, og de er vildt hjælpsomme. Det er et rigtig godt sted at få de unge ned og udtrykke deres følelser og det, de går og tænker på, forklarer Rubaab.

Rubaab, Najma og Moon er bare nogle af de Høje Gladsaxe-unge, som er involveret i projektet, og som i disse dage prøver kræfter med film, foto og musik. Og det er ikke kun i musik-containeren, at de unge udfolder sig.

En anden gruppe har kastet sig over videokameraerne - nogle for første gang - og er i fuld gang med et projekt, som handler om det gode naboskab. Hvad er godt naboskab for dig? Det, er spørgsmålet, de unge stiller. Ideen, som de unge har udviklet i samarbejde med det lokale, nyopstartede netværk Naboskaberne - der har til formål at skabe fællesskab og sammenhold mellem unge og ældre - og Turning Tables professionelle filminstruktører, er at skabe en række små videoer, der tilsammen skal udgøre en portrætserie, hvor de besøger beboere i deres hjem i Høje Gladsaxe. Her lærer de unge både at bruge interview- og kamerateknik - og så møder de mennesker, de måske ellers ikke ville møde, og får et indblik i deres liv og livshistorier.  

Også på foto-siden er der fuld gang i aktiviteterne, som blandt andet har udmøntet sig i et samarbejde med den lokale seniorklub i foto og hjemmevideo. Her arbejder seniorerne sammen med de unge omkring personfortællinger med udgangspunkt i fotografiet som kunstform.  En af Turning Tables foto-instruktører, Marine, fortæller her, hvad de unge blandt andet også arbejder med:

- I foto-workshoppen er de unge i fuld gang med at arbejde på nogle portrætter og små fortællinger om folk i Høje Gladsaxe. Det handler om kærlighed, livet, og drømme. Samtidig har vi også nogle seje fotograf-talenter, der arbejder på nogle personlige historier - et familiealbum, kunne man kalde det - hvor de reflekterer over de forskellige kulturer, der lever sammen her i Høje Gladsaxe, siger Marine.

En af partnerne på projektet er den boligsociale helhedsplan i Høje Gladsaxe / Vores HG, og ligesom hos de unge, er tonerne her positive:

- Vi er glade for, at det er lykkes, at få det her projekt til Høje Gladsaxe. De unge lærer en masse, som de kan bruge i deres videre færd her i livet, men samtidig gør aktiviteterne i projektet også, at der skabes et stærkt, kreativt og sjovt fællesskab på tværs af beboere her i HG - blandt andet mellem unge og ældre. Samtidig kommer der en masse positive og overraskende historier om Høje Gladsaxe ud til omverdenen, siger Christine Bille, sekretariatsleder hos Vores HG.

Projektet med Turning Tables i Høje Gladsaxe har kørt siden den 5. marts, og kulminerer med et afslutningsevent den 12. april på spillestedet Richter ved Telefonfabrikken. Her vil man kunne opleve de unge og den kunst, som de har skabt både inden for foto, film og musik. Der vil være gratis entré og alle er velkommen.

Du kan læse mere om Turning Tables Danmarks arbejde på www.turningtables.dk og på Facebook: 'Turning Tables Danmark'.

 

 

 

 

 

 

 

G

M

T

Y

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text-to-speech function is limited to 200 characters

 

 

[removed]

 

Options : History : Feedback : DonateClose
Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

LOPPEMARKED & AUKTION

November 13, 2019

1/10
Please reload

Seneste blogindlæg

November 13, 2019