Årets nabo 2018

October 23, 2018

Et godt naboskab er med til at skabe et godt boligområde. Et sted, hvor det er rart at komme hjem. Et sted, hvor man føler sig hjemme – et sted, hvor man er en del af et fællesskab. At være en del af HG – uanset om man er barn eller voksen, er til fodbold eller håndbold eller aftensmaden står på frikadeller eller falafler.


Derfor kårede vi årets naboer 2018 her i HG. Vi fik mange indstillinger og det er jo så dejligt, at der er sådan et vidunderligt naboskab her i området – hvilket man jo slet ikke er i tvivl om, når man er her.


Der er mange måder at være en god nabo på. Det kan både være det at hilse på hinanden, smile når man mødes – snakke på trappen eller i elevatoren. Det kan være at hjælpe hinanden; vande blomster, når man er på ferie, hænge et billede op eller tage en liter mælk med fra Netto. Det kan også være at være betænksom og have respekt for hinanden. Når man tager hensyn, hvis man ved at underboen skal tidligt op på arbejde, når man hjælper ekstra, hvis nogen har det svært eller man selv kan hjælpe med noget, som den anden ikke kan. Eller når man kommer med småkager til jul eller til Eid – selvom man ikke deler religion. Når naboskabet rækker videre end bare til den, der bor lige ved siden af – men rækker udover generationer, baggrund eller opgange.
De fantastiske beretninger, vi har fået om fantastiske naboskaber – nogle som endda er blevet venskaber. Om naboer, som lige gør det lidt ekstra. Som hjælper – og giver en hånd, også når det er svært.


Man kan sige, at alle nærmest har vundet fordi det er en gave i sig selv at have sådan et dejligt naboskab. Det skaber et endnu bedre sted at bo.


Vi har dog valgt tre naboskaber ud, som modtog prisen i år:


Jeanette, Mikkel, Martin Nielsen og Ulla fik prisen for et godt naboskab, som rækker udover egen opgang, men på tværs af to opgange. Det er både når det handler om at passe kat, passe blomster eller passe på hinanden. De er blevet indstillet af deres nabo Heidi.

 

Bruno fik prisen fordi han gør rigtig meget for området – han har været med til at starte skraldeindsamling – som både var i foråret og om formiddagen inden markedsdagen – og er også til daglig med til at holde området pænt og ryddeligt. Han yder praktisk hjælp til dem, der har brug for det og er altid klar med et smil og en hjælpende hånd. Han nærmest er hele HG’s nabo. Bruno er blevet indstillet af Ole.

 Naeema modtog Årets Nabo prisen for at tage så utrolig godt imod hendes nye naboer Lisbet og Poul. Hun har velkommet dem med dejlig mad og masser af smil, og givet dem en tryg start på HG-livet.Da hun fik overrakt prisen et par dage efter markedsdagen blev hun meget overrasket og rørt. Hun løb straks hen og ringede på Lisbeth og Pouls dør, for at takke dem for indstillingen til prisen. De var glade for at hun havde vundet, og pointerede igen, hvor stor pris de satte på hendes naboskab og på hendes fantastiske velkomst til HG. Naeema responderede med, at taknemmeligheden går begge veje, for hun også var meget glad for at de var flyttet ind  – nu følte hun sig meget mere tryg med visheden om at de nok skulle ringe, hvis der skulle ske noget med lejligheden eller hendes børn, mens hun er ude af lejligheden.

 

 


Det gavner hele boligområdet og øger trygheden, når vi kender hinanden og giver hinanden en hjælpende hånd – om man er ny i HG, har brug for lidt praktisk hjælp eller bare ved, der er nogen i nærheden, man kan regne med.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

LOPPEMARKED & AUKTION

November 13, 2019

1/10
Please reload

Seneste blogindlæg

November 13, 2019