Ny folder om nye buslinjer i Høje Gladsaxe 13. oktober 2019 ændrer buslinjerne sig i Høje Gladsaxe.
I den forbindelse har Gladsaxe Kommune sammen med Movia udarbejdet en folder om ændringerne. Folderen indeholder blandt andet kort over seks af de berørte buslinjer – linje 4A, 68, 250S, 160, 165, 166. Folderen er husstandsomdelt i Høje Gladsaxe torsdag den 26. september. Hvis du ikke har modtaget en folder, kan du hente en på Høje Gladsaxe Bibliotek.
