top of page
Søg
  • Majbrit Mouridsen

Festlig diplomoverrækkelse på Rådhuset for de nyuddannede Bydelsmødre!


Diplomoverrækkelse på Rådhuset december 2018

D. 13. december 2018 modtog 8 nyudklækkede Bydelsmødre med stolthed deres diplom af Gladsaxes borgmester Trine Græse. De kan dermed kalde sig for Bydelsmødre og være med i såvel det lokale som det store landsdækkende fællesskab af Bydelsmødre, som gør en frivillig indsats for at hjælpe andre kvinder. Det afgørende i det frivillige arbejde er, at man ønsker at hjælpe andre, hvilket også skinner igennem i de taler, som Bydelsmødrene så flot hver og en holder til diplomoverrækkelse. Mange er også motiveret af deres egne oplevelser, hvor de engang var nye i Danmark og godt kunne haft brug for en Bydelsmor. Det har også stor betydning at kvinderne tilsammen kan mange forskellige sprog, da dette kan blive vigtigt at bringe i spil, hvis de skal hjælpe andre, som ikke er så stærke i det danske sprog.

De 8 Bydelsmødre er de kvinder, som ses på billedet omkring Trine Græse og som sidder ned. Personerne som står op er samarbejdspartnere, undervisere og andre ressourcepersoner, som også har været afgørende for at gennemføre uddannelsesforløbet. Kvinderne har gennemført et forløb på 3½ måned, hvor de en gang om ugen har haft et undervisningsmodul på 3½ time. De har modtaget ny viden, arbejdet med metoder i arbejdet som Bydelsmor, involveret sig personligt med dilemmaer og diskuteret løsninger.

De 9 kvinder, som har gennemført uddannelsen, er: Jian, Ayse, Maleeka, Manjusha, Kirsten, Jihan, Shawan, Kwestan og Batol. Maleeke kunne desværre ikke være med til diplomoverrækkelsen, da hun var ude at rejse.

Vores HG glæder os rigtig meget til det kommende samarbejde med de nye, seje Bydelsmødre.

Se også artikel i Gladsaxebladet: https://www.gladsaxebladet.dk/2018/12/de-fremmer-integrationen/


42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page