Sankt Hans var en rigtig hyggelig aften på græsset ved den store bålplads. Vores HG's sekretariatsleder Christine Bille holdt årets Sankt Hans tale, hvor hun bl.a. fremhævede det gode naboskab og hjerterummet i Høje Gladsaxe:
"Kære Høje Gladsaxe Jeg er beæret over at stå her i aften. Beæret over at få lov at bidrage til og være en del af en af jeres traditioner. Beæret over at være blevet budt velkommen i fællesskabet her over de seneste måneder. Overalt i Danmark står der netop nu mennesker og fejrer Sankt Hans. Som vi står her er vi både en del af en lokal og national tradition. Vi deler noget med hinanden - både med dem vi kender; vores venner – og dem, vi ikke kender. Traditionen binder os sammen. Traditionen skaber et fællesskab. At være en del af noget større end en selv. Noget at være fælles om. Et ”Hej” i dag kan blive til et ”Tak for sidst” i morgen. Et ”På gensyn” i aften kan blive til et ”Hvordan går det?” i næste måned. Det at mødes skaber dialog, forståelse og sammenhold. Høje Gladsaxe er både en del af et område og en kommune, men det er også sin helt egen landsby. Hvor privilegeret at have det hele lige her – ikke mindst Sankt Hans i baghaven; hvor mange ville ikke misunde det. Mange ser kun Høje Gladsaxe fra vejen. De ser ikke de store grønne arealer, Kastanjestien i fuldt flor og udsigten fra lejlighederne. Men det er ikke kun de skønne fysiske rammer, som skaber Høje Gladsaxe. Vi skaber Høje Gladsaxe. Vi skaber det sted, vi bor. Vores sted at bo skaber et fællesskab. Vi står her i dag, fordi jeres naboer har lyst til at gøre en ekstra indsats for at skabe traditioner og fællesskab. Afdelingsbestyrelserne og i særdeleshed aktivitetsudvalget vælger at bruge deres fritid på at gøre noget, for at Høje Gladsaxe bliver et endnu bedre sted at bo. Ligesom når de unge arrangerer lege og sælger is i aften, laver påskejagt eller grillaftner. Det at gøre noget for sine naboer skaber et fællesskab. Det kan I – og det gør I. Vi er – i dag som vi er samlet her – og i hverdagen, forenet i mangfoldigheden. Børn. Unge. Ældre. Vi har forskellige aldre. Forskellige køn. Forskellige hudfarver. Forskellige religioner. Forskellige interesser. Men vi er også ens. Vi bor i Høje Gladsaxe. Vi deler legeplads og vaskeri. Vi spiller fodbold på det samme græs – om vi er mini-putter eller old boys, holder med Chelsea eller Tottenham. Vi handler i LIdl – uanset om menuen er frikadeller eller falafler. Vi deler skole – uanset om vi bedst kan lide matematik eller idræt. Vi bruger biblioteket – uanset om vi er til bøger eller spil. Når vi mødes på tværs i traditioner som i aften, så kommer vi tættere på hinanden – selvom man måske nogen gange kan synes, man bor tæt nok – vi lærer nye navne, nye ansigter og nye kulturer. Så bryder vi vægge ned – de usynlige af slagsen. Om lidt tænder vi bålet og holder en anden tradition i hævd, når vi sammen synger Midsommervisen. Den er skrevet i 1885 – og selv om Høje Gladsaxe er blevet 53 i år – så er denne dog lidt ældre. Men ikke desto mindre er den stadig aktuel. For den handler om det, vi har fælles. Det vi holder af ved det sted, vi bor. Det at vi vil beskytte vores hjem, vores fællesskab, mod dem, der ikke vil os det godt. Jeg håber dog I vil beskytte Høje Gladsaxe med fælles naboskab, gode oplevelser og dialog – frem for med sværdet i hånd. I aften er bålet symbolet på det glædesblus, som skal holde vore dages hekse og trolde væk fra Vores HG. Drachman slutter Midsommervisen med, at freden kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde. Og sådan vil jeg også slutte. Vi vinder freden, trygheden, glæden, fællesskabet og sammenholdet, der hvor vi erstatter tvivl med tillid – hvor vi har varme hjerter med plads til både naboer, underboer og overboer. For mig er der ingen tvivl – der er ikke bare husrum, men også hjerterum i Høje Gladsaxe. Rigtig god Sankt Hans – og god sommer." Christine Bille